INFLUENZAVACCINATION

 

 

 

 

 

 

 

Influenza er en virusinfektion, som kan ramme alle mennesker.

Influenza optræder i bølger af 4-6 ugers varighed, oftest i perioden december-marts.  Der optræder egentlige epidemier 2-3 gange i løbet af en periode på 10 år.

Under en epidemi rammes omkring 20 procent af befolkningen af sygdommen, og man ser tydelige stigninger i antal hospitalsindlæggelser og dødsfald. Sygdommen udgør dog ikke en alvorlig trussel for yngre, raske personers sundhedstilstand.

Tilbud om gratis influenzavaccination gives til særlige persongrupper med bopæl i Danmark eller med ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark fra 1. Oktober til 15. Januar.

For gravide i 2. eller 3. trimester samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter dog til udgangen af februar. 

Anbefales af sundhedsstyrelsen til alle over 65 år og hos personer med hjerte- og lungesygdomme eller svækkelse af immunsystemet.
Hvis du ikke hører ind under risikogrupperne kan du godt blive vaccineret alligevel. Det koster kr. 250,-